Speedwaypremiere må aflyses

Foto: René Lind Gammelmark


Grindsteds første speedwaymatch i ligaen i denne sæson må desværre aflyses.

Den melding er nu kommet fra GSK Liga, der på onsdag skulle have indledt sæsonen hjemme mod Esbjerg Vikings. Endda til det traditionelle Billund kommune-løb med gratis adgang til alle.

Det er det ualmindelige dårlige vejr gennem længere tid nu, der har gjort at banen på Grindsted Speedway Center ganske enkelt er umulig at køre på.

Derfor er matchen på onsdag den 10. april aflyst, men det betyder dog ikke at borgerne i Billund kommune skal gå glip af en gratis tur til speedway. I stedet inviterer Billund kommune til ligaspeedway den 1. maj, hvor GSK tager imod Sønderjylland Elite Speedway.