VIDEO: Kend dine rettigheder ved flyaflysning

Ryanair har indtil videre valgt at opretholde samtlige af deres flyruter ud af Billund frem til den 30. juli. Først derefter skæres ruterne til Korfu og Chania i Grækenland væk, mens de fastholder de øvrige 12 ruter ud af Billund, sommeren over.

Skulle du nu alligevel gå hen og blive ramt af en eventuel flyaflysning, har du nogle forskellige rettigheder du bør være bekendt med. Herunder får du nogle af rettighederne, som de er angivet fra Forbruger Europa på hjemmesiden: forbrugereuropa.dk

Mit fly er aflyst. Hvad har jeg ret til?

Hvis et fly bliver aflyst, skal flyselskabet give dig valg mellem at få pengene tilbage for billetten eller omlægge din rejse ved først givne lejlighed.

Når et flyselskab aflyser en flyafgang, skal selskabet tilbyde dig valget mellem at få pengene tilbage for billetten inden syv dage eller blive ombooket ved førstgivne lejlighed. Ombooking skal ikke nødvendigvis ske med samme flyselskab.

Du skal desuden tilbydes gratis måltider og forfriskninger, der står i rimeligt forhold til ventetiden. Husk at gemme kvitteringerne.

Hvis en omlægning af rejsen betyder, at du først kommer af sted dagen efter det planlagte afgangstidspunkt, skal du også tilbydes gratis overnatning på hotel samt transport til og fra lufthavnen.

I videoen her ser du mere omkring dine rettigheder ved flyaflysning


Læs mere omkring dine rettigheder ved flyrejser på Forbruger Europas hjemmeside her

Kilde: Forbruger Europa