Vidner søges til overfald under Jydefesten

Sydøstjyllands Politi søger vidner til et overfald natten til lørdag på Stadion Allé i Sdr. Omme.

Her blev en mand overfaldet med flere slag i ansigtet og da han lå ned, blev han sparket flere gange af overfaldsmændene.

Politiet modtog anmeldelsen om overfaldet kl. 00.47, og en patrulje blev hurtigt sendt til stedet, melder Netavisen Grindsted.

Politiet betegner hændelsen som kvalificeret vold, og selvom der er enkelte vidner til episoden, hører ordensmagten meget gerne fra folk, der måtte have oplysninger i sagen. Det kan ske på tlf 1-1-4.