Lokal Rotary-klub vil skaffe rent vand

Sådan ser indsamlingsmontren, som man vil kunne møde i Billunds butikker, ud. Foto: Billund Rotary Klub


I nær fremtid kommer de handlende i Billund til at støde på specielle indsamlingsmontrer rundt om i butikkerne.

Bag montrerne står Billund Rotary Klub, der på denne måde samler penge ind til “Water for the World”.

– Adgang til rent vand er afgørende for et godt liv og defineres af FN som en menneskerettighed. Ikke desto mindre lever næsten en milliard mennesker i dag uden adgang til rent vand. Billund Rotary Klub arbejder for at sikre flere mennesker adgang til rent vand og det gør vi  i et samarbejde med udviklingsorganisationen Water Missions International, der har stor erfaring med udvikling og drift af bæredygtige vandprojekter, forklarer Erik Noer fra Billund Rotary Klub.