Billund E-sport viste flaget ved mesterskaber

Fra venstre træner Yannick Hansen, Ahmad Alabdulkader , Victor Ehmsen, Alexander Vig Pallesen, Anton Højmark Steffensen og bagerst til højre træner Martin Thomsen. Privatfoto


I resten af e-sports Danmark ved de efterhånden godt hvem Billund E-sport er. Og i weekenden cementerede klubben så, at de har spillere, der godt kan måle sig med de store klubber.
I weekenden gjorde klubben en særdeles god figur ved mesterskaberne i Vejle – først med guld- og sølvmedaljer i DGI Ligaen, hvor Victor Ehmsen og Ahmad Alabdulkader tog førstepladsen, mens vennerne Alexander Vig Pallesen og Anton Højmark Steffensen sikrede sig sølvmedaljerne.
Men Billunds talenter var slet ikke færdige med at imponere. Således blev det til en flot andenplads til Victor Ehmsen og Ahmad Alabdulkader ved de danske mesterskaber for amatører, YouSee ligaen. I samme konkurrence blev det desuden til en 7. plads til Alexander Vig Pallesen og Anton Højmark Steffensen.
– Det er bare så godt at se at vores medlemmer har succes i deres sportsgren. Vi kan simpelthen ikke få vores arme ned i jubel, lyder det fra klubben, som desuden sender en stor tak til de lokale Fortnite-trænere, Martin Thomsen og Yannick Hansen.