Det brænder igen i Frederikshåb

Foto: TrekantBrand


Brandfolk fra TrekantBrand i både Egtved og Billund er igen i dag ved at slukke flammer i Frederikshåb Plantage.

Det er Trekantbrand der på twitter selv fortæller at omkring 10.000 kvadratmeter mark og skov er i brand.

– Branden er nu under kontrol og vi er igang med efterslukning, lød det ved 14-tiden fra TrekantBrand.

Så sent som den 17. april var 50 brandfolk også i aktion i området. Her opstod ilden ved brug af en medbragt trangia – et transportabelt kogeblus.