”Alt kommer til den, der venter”? Venter på hvad?
“Mulighed er ikke det samme som nødvendighed.”
I går ramte nyheden om en mulig cykelsti mellem Grindsted og Billund pressen. En sti vi har manglet i mange år og en sti der med sit fravær har kostet menneskeliv! Det sidste er en påstand men eftersom jeg de sidste 21 år har boet præcis midt imellem de 2 byskilte, har jeg set lidt af hvert.
Hvor meget er et menneskeliv værd? Grindstedvej og Vejle Landevej har kostet liv! Flere liv… ”Alt kommer til den, der venter” indleder Simon Nicolajsen og Kris Jensen Skriver i et læserbrev
(Billund Online) hvor de tilmed i efterfølgende linjer roser for den kommunale – og politiske – ihærdighed for at overbevise Christiansborg om behovet. Men hvilket behov? Hvad er det for et behov vi skal dække?
Jeg må ærligt indrømme at forbavselsen ramte mig da jeg så linjeføringen. Vi vil binde de 2 byer sammen og vi vil skabe muligheder for turismen. Hvad med de borgere der kunne bruge cykelstien
aktivt til transport.
”Den eneste måde vi kunne få statsligt tilskud på, var ved at lægge den via Løvlund, siger Simon Nicolajsen Jørgensen (JV) & Anni Matthiesen (MF) vil trække stien ind i naturen.
Studerer man Venstres partiprogram fremgår det tydeligt at investeringer skal ske på et grundlag af økonomisk ansvarlighed. De skriver tilmed at investeringer skal være bæredygtige og give
samfundsøkonomisk mening. Altså skal der være en mening med investeringen.
At projektet er tungt og dyrt betvivler ingen, men bare fordi man kan få, skal man vel ikke ”rutte” med midlerne? Når Anni Matthiesen arbejder hårdt for at sikre udvikling i landdistrikter, arbejdes der så for et kapitalt indskud til projekter uden formål?
Vi har nok wellness stier i Billund og jeg elsker dem når jeg snører mine løbesko eller hopper på cyklen, men de tjener intet anden formål end motion.
Med et kommende kommunalvalg forude håber jeg inderligt, og jeg ved jeg taler for flere langs Grindstedvej, at linjeføring genovervejes og at der politisk er nogle der tør vise ansvarlighed overfor
kommunens investeringer og ikke mindste overfor statslige midler.
Man må godt gøre sig umage og bare fordi man får muligheden er det ikke nødvendigt at gribe den. Vi skal investere i bæredygtige projekter der tjener formål for vores borgere. Vi skal vise økonomisk ansvarlighed.
Må fornuften sejre – jeg har tid til at vente! Især hvis alt godt kommer til den der venter.
Med venlig hilsen
Kira Lykke Reher
