Henved 3000 mennesker forventes til Billunds centrum i dag, når der afholdes rejsegilde på LEGO house. De mange mennesker har købt billet til arrangementet, så LEGO har en god fornemmelse af, hvor mange der kommer. Og netop fordi så mange mennesker vil befinde sig i området omkring LEGO House, har man valgt at afspærre området omkring byggepladsen for al kørende trafik.
Afspærringen gælder frem til i aften. Rejsegildet slutter kl. 19, hvorefter der skal ryddes op.
Skal man deltage i rejsegildet, og har man mulighed for at undvære bilen, er det måske en god ide at cykle ned i byen.