TV-hold gæstede GGIF fodbolds juleafslutning

Olivia Kirkegaard med nr. 11 og pink fodboldstøvler - Foto: René Lind Gammelmark


En kameramand fra DR var i går til stede på kunstgræsbanen i Grindsted, da GGIFs fodboldafdeling holdt juleafslutning. Kameraet havde særligt fokus på én af spillerne, Olivia Kirkegaard, og det var der en ganske særlig grund til.

Olivia Kirkegaard er nemlig nomineret til titlen som Årets Holdkammerat i Danmark – en pris der overrækkes til det store Sport 2023-show i Boxen i Herning 6. januar. I forbindelse med showet skal der vises en nomineringsvideo af Olivia Kirkegaard og de andre to kandidater til prisen, og det er den video, der skulle skydes billeder til i går.

Så mens kameramanden filmede, blev der spillet en masse små kampe på kryds og tværs af årgangene i klubben, ligesom Torvets Pølsevogn også var bestilt til at komme og servere varme pølser for børnene.

Den 6. januar afsløres det altså, om det bliver 12-årige Olivia Kirkegaard fra GGIF Fodbold, der løber med prisen som Årets Holdkammerat 2023.

Foto: René Lind Gammelmark
Olivia Kirkegaard med nr. 11 – Foto: René Lind Gammelmark
Olivia Kirkegaard med nr. 11 og pink fodboldstøvler – Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark