Nogle dage er bedre end andre – også i politik. I denne uge kan jeg dog meddele, at jeg har haft en af de rigtig gode dage. Vi nåede nemlig tirsdag aften i mål med en meget bred politisk aftale om at sikre bedre erhvervsuddannelser i fremtiden.
Venstre og alle andre partier i folketinget har nu sikret en markant løft til landets erhvervsuddannelser. Der er samlet afsat omkring 1 mia. kroner ekstra hvert år – og dette vil gøre kæmpe gavn for alle, som i fremtiden vælger
Jeg har igennem mange år kæmpet for en større politisk fokus på erhvervsuddannelserne. Og faktisk fordi det har vi alle – ja hele landet brug for.
Vi har nu prioriteret at løfte taksterne på erhvervsuddannelserne betydeligt. Det indebærer, at ledelsen på erhvervsskolerne får et større ansvar for at sikre, at midlerne bliver anvendt, dér hvor de gavner mest. For at tydeliggøre dette ansvar, vil regeringen indgå en aftale med arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolesektoren, hvor vi aftaler en fælles retning for styrket kvalitet på erhvervsskolerne, men hvor friheden og ansvar til at prioritere fortsat ligger lokalt
Det skridt vi nu tager, er et vigtigt skridt i kampen for at sikre, at der i fremtiden er nok faglærte til at komme i mål med den grønne omstilling, og sikre hænder nok til at passe og pleje blandt andet vores børn, ældre og mennesker med handicap.
Tillykke til erhvervsskolerne – også i Grindsted!!
Venlig hilsen
Anni Matthiesen, Krogager, børne- og undervisningsordfører, folketingsmedlem for Venstre