Der var dobbelt op på sigtelser for en 30-årig mand fra Nykøbing Falster, der ved midnatstid i nat blev standset i bil på Omme Landevej mellem Sdr. Omme og Filskov.
Patruljen bad ham blæse i alkometeret, der kom op over det tilladte, så dermed var der en sigtelse for promillekørsel i hus for den 30-årige.
Men sørme om manden ikke også var påvirket af euforiserende stoffer, så dét blev han også sigtet for.



