En 16-årig dreng blev i går snuppet som butikstyv i Meny i Sdr. Omme.
Drengen havde forsynet sig med energidrikke og gik ud af butikken uden at betale, men blev snuppet af personalet.
De stjålne energidrikke har en værdi af 112 kroner og drengen får nu en plet på straffeattesten.
Ligeledes i Sdr. Omme måtte brandvæsenet i går rykke ud til en virksomhed på Vestergårdsvej, hvor der var gået ild i en container.
Ifølge politiet var der tale om et udtørringsanlæg, hvor der ikke var blevet lukket for noget gas, og dermed gik der ild i anlægget.
I nat blev en 34-årig mand snuppet på Vejle Landevej, hvor man må køre 50 km/t.
Den 34-årige blev af patruljen dog mål til 78 km/t, så dermed er der en sigtelse på vej til ham.